Det korte svar
En belastningsreaktion er en normal reaktion på en unormalt hård eller langvarig belastning. Det er hverken en diagnose eller en svaghed — det er kroppens og psykens måde at sige til, at noget har været for meget i for lang tid.
De fleste reagerer, når livet kræver mere, end der er plads til: et dødsfald, en sygdom, en skilsmisse, et job, der kører fast, en hverdag med små børn eller en syg pårørende. Det særlige ved en belastningsreaktion er, at den bliver ved, også når du selv prøver at tage dig sammen.
Sådan kan det mærkes
Reaktionen viser sig typisk på ét eller flere af de fire spor.
Kroppen
- Du sover dårligt, vågner for tidligt eller falder i søvn med tankerne kørende
- Ondt i nakke, skuldre og kæbe, eller en konstant uro i maven
- Hjertebanken, sveden, åndenød eller en følelse af at være "på" hele tiden
- Hyppige forkølelser eller en træthed, som søvn ikke kan reparere
Tankerne
- Du har svært ved at koncentrere dig og huske; du læser den samme linje tre gange
- Bekymringer og tanker, der kører i ring om aftenen
- Det er blevet svært at bevare overblikket og træffe selv små beslutninger
Følelserne
- Irritation og tårer, der kommer hurtigere, end de plejer
- Tomhed, ligegyldighed eller en følelse af at se dit eget liv udefra
- Uro, angst eller panikagtige reaktioner
Adfærden
- Du trækker dig fra venner, familie og aftaler
- Du klarer mindre på arbejdet og derhjemme
- Du bruger mere kaffe, alkohol, sødt eller skærmtid for at komme gennem dagen
Akut eller langvarig
Man taler om en akut belastningsreaktion, der kommer i dagene efter en hård hændelse, og en langvarig belastningsreaktion, hvor presset har varet i måneder.
En akut reaktion kan gå over af sig selv, når roen kommer tilbage, og når du får sovet, spist og talt om det. Den langvarige har en tendens til at blive liggende, fordi belastningen sjældent stopper af sig selv.
Har der været én chokerende hændelse — en ulykke, et overgreb, en voldsom oplevelse — kan reaktionen udvikle sig til en posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Det kræver en anden type behandling, blandt andet EMDR.
Hvor længe varer det?
Der er ikke ét facit. En akut reaktion kan flade ud på et par uger. En langvarig reaktion kan blive hængende i måneder, hvis de ydre rammer ikke ændrer sig.
Tegn på, at det er tid til at søge hjælp:
- Søvnen er ikke vendt tilbage efter tre uger
- Du kan ikke længere passe dit arbejde eller dine børn, som du vil
- Du trækker dig fra de mennesker, der normalt giver dig overskud
- Du bruger alkohol eller andre vaner til at dæmpe uroen
- Tankerne bliver mørkere, eller du er begyndt at være bange for dig selv
Hvad hjælper
- Søvn først. Den er sjældent det, man får ordnet sidst — men ofte det, man skal begynde med.
- Få talt det igennem, så du ikke står alene med det, og så mønstrene bliver synlige.
- Justér rammerne — arbejdsmængde, opgaver, forventninger og pauser. Uden en ændring kommer overskuddet ikke tilbage.
- Kom ud og kom i bevægelse. Kroppen har brug for at blive færdig med alarmen.
- Ved traumereaktioner kan EMDR eller kognitiv adfærdsterapi være det, der får tingene til at slippe.
Hos Helle
Samtalerne tager udgangspunkt i din hverdag. Sammen finder vi ud af, hvad der presser dig, og hvad der skal til, for at du får plads igen. Tempoet bestemmer du.
Du kan læse mere om stress og traumer, om behandlingsmetoder og om priser og afbud.
Artiklen er almen viden om stress og belastning — ikke en diagnose. Er du i tvivl, så tal med din egen læge.