Roligt naturbillede om bearbejdning

Traumer

PTSD og kompleks PTSD: hvad er forskellen?

PTSD kan opstå efter en enkeltstående truende oplevelse, kompleks PTSD efter langvarige eller gentagne overgreb. Her er tegnene, forskellen og hvad der hjælper.

Kort forklaret

PTSD — posttraumatisk belastningsreaktion — kan opstå, efter du har oplevet noget, der var livsfarligt eller meget truende. Kompleks PTSD bruges typisk, når belastningen har varet længe og gentaget sig, for eksempel overgreb eller svigt i barndommen, og når den også har præget din opfattelse af dig selv og dine relationer.

Begge dele er en reaktion på noget, der er sket — ikke en fejl ved dig.

PTSD: fire reaktioner

  • Genopleven. Mareridt, flashbacks eller en krop der reagerer, som om det sker igen.
  • Undvigelse. Steder, mennesker, samtaler og tanker undgås, fordi de udløser ubehag.
  • Ændret tankevirksomhed og humør. Skyld, skam, »verden er farlig«, »jeg kan ikke stole på nogen«.
  • Forhøjet beredskab. Du bliver let forskrækket, er spændt i kroppen, irriteret og sover dårligt.

Kompleks PTSD: det ekstra lag

Når overgrebene eller svigtet har varet over lang tid, og du var afhængig af dem, der gjorde det — ofte i barndommen — kommer typisk tre ting oveni:

  • Følelsesmæssig regulering. Følelser kommer stærkt eller helt væk, og roen er svær at finde igen.
  • Selvopfattelse. »Jeg er forkert«, »jeg er ødelagt«, skyld og skam der sidder dybt.
  • Relationer. Tillid, grænser og afstand er svære, og du kommer let til at gentage de samme mønstre.

Hvad hjælper?

  • EMDR. En WHO-anerkendt metode til behandling af traumer, hvor en svær erindring bearbejdes, så den fylder mindre og føles mindre overvældende. Læs mere om EMDR.
  • Traumeorienteret kognitiv terapi. Hvor vi arbejder med sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og handlinger.
  • Rolig og strukturert start. Mange har brug for at lære at stabilisere sig, før vi går i selve erindringen.

Jeg arbejder aldrig med noget, du ikke selv har sagt ja til. Tempoet bestemmer du.

Kan man få det bedre?

Ja. Mange, der har gået med en belastningsreaktion i år — nogle i årtier — beskriver, at det kan flytte sig, når bearbejdningen først er i gang. Det kræver, at du er med i det, og at rammen er tryg.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg have kompleks PTSD, uden at jeg husker noget?

Ja. Hos nogle er minder fra barndommen utydelige eller helt fraværende. Det udelukker ikke, at kroppen reagerer, som om noget er sket.

Skal jeg fortælle hele min historie?

Nej. Du bestemmer, hvad du vil fortælle, og hvornår. Vi kan arbejde med én erindring ad gangen.

Hvad koster en samtale?

Individuel terapi koster 1.350 kr. for 50 minutter og 2.600 kr. for 100 minutter. Se hele prislisten under priser.

Hvad hvis jeg har det meget skidt lige nu?

Ring til din egen læge eller akutmodtagelsen. Er der fare for liv, så ring 112. Du kan også få gratis og fortrolig rådgivning hos Livslinien.

Artiklen er almen viden — ikke en diagnose af netop din situation. Vil du vide, om det er PTSD, kompleks PTSD eller noget tredje, skal det vurderes fagligt.

Læs mere omStress og traumerSe siden

Flere artikler

Kontakt

Du er velkommen til at tage kontakt

Ring i telefontiden, eller skriv en mail — helt uforpligtende. Samtalerne foregår i Nordstens Hus, men kan lige så vel foregå online eller over telefonen.

Eller skriv her

Skriv kun det nødvendige — undgå følsomme helbredsoplysninger. Ved akut behov: ring 112.